Et website, der har “byggegrunde som hyldevarer”, skal i min optik ikke så meget imponere som være en service, hvor den besøgende – ved færrest mulige klik – får overblik over mulighederne og på et klart og forståeligt grundlag ret hurtigt kan få styr på overvejelsen: Er det her vi skal købe en grund og bygge selv?!
Dette site betjener “kunderne” på et stadie, hvor de har taget beslutningen om, at nu skal det være. Derfor er indholdet vægtet med 25% inspiration og 75% konkrete facts.
Det eksisterende site havde gjort stor nytte under boligopsvinget. Det var over-informerende med ganske lange og formelle tekster – op til 16 tekstlinks pr. side – suppleret af en særdeles omfattende menu – og sitet havde derfor nøgtern set passeret sidste salgsdato. Som et første – og for mig helt naturligt tiltag frem mod en løsning – var der ét sted at starte: I hovedet og i tanke-virvaret hos de mennesker, der er i markedet for at købe grund. Altså:
Hvad ville de finde umiddelbart nyttigt og vigtigt at få at vide – og hvor “simpelt” kunne det gøres? Mange af de potentielle købere er pendlere, og der er ikke blevet mere tid til alt dét, der skal nåes, når man som ung mor og far endelig er kommet hjem….
For at kunne holde målsætningen om overskuelighed, hurtighed, overblik og enkelhed er sitet struktureret og indeholder blot 3 niveauer:
Niveau-1 skal som det første gi’ den besøgende et visuelt overblik. Vise hvordan kommunen “ser ud rent geografisk” – og ved simple markeringer angive, hvor udstykningerne er placeret i forhold til eks.
E45 og Horsens by. Når disse 2 forhold er på plads, kan brugeren ved simpel “mouse-over-effekt” få de første, faktuelle informationer om hver udstykning. Der fremkommer ganske enkelt en KVIK-INFO-BOKS, der giver nogle helt vitale oplysninger, for evt. at ville gå et spadestik dybere, eks.: Hvor mange grunde er der i udstykningen? Hvilke størrelser har de? Hvad er min. / max. priserne? Hvor langt er der til E 45, afkørsel ditten el. datten? Og særdeles vigtigt for en evt. nybyggerfamilie: Kan jeg få passet mine børn? Hvor langt får de til skole?
Niveau-2: KVIK-INFO-BOKSEN fungerer samtidig som link til NIVEAU 2. Her uddybes KVIK-INFO-BOKSENs oplysninger, og brugeren kan ta’ på en kort, visuel rundtur i den valgte udstykning – og få et umiddelbart indtryk af stedet.
Niveau-3: Her kan brugeren se matrikelkort og status over grunde og priser. Læse om hvad der er med i prisen – og hvad man selv skal betale. Hvis brugerne – det unge par, familien eller seniorerne – på den baggrund er parate til at købe, får de – i samme uformelle og letforståelige vendinger – en kort beskrivelse af den videre procedure. Til sidst er blot at udfylde købsblanketten – en interaktiv PDF, – skrive den under og maile den til Horsens kommune. Bare 8 klik fra forside til købsblanket….
Opgaven indebar:
Indledende briefing og spørgerunder.
Efterflg. forslag til struktur, indhold og layout (NIVEAU-3 er layoutet efter Horsens kommunens designmanual.) Div. tekster og headlines, leverandørkontakt og projektstyring. Layout, skitser og anskaffelse af div. nødvendige fotos, illustrationer o.l. Korrekturgange, forædling. Fremstilling af alle nødvendige filer; briefing og tests i samarbejde med ekstern web-programmør.